Et kig på fremtiden i Tahiti/Fransk Polynesien

Et panorama over den sociale, økonomiske og kulturelle situation - med udgangspunkt i offentlige velfærdsorienterede perspektiver som Gradido

1 Den sociale virkelighed: tal og fordelinger

By vs. land

• Papeete og forstæderne: slumkvarterer, hjemløshed, uformelt arbejde^4.
• De yderste øgrupper: Underbeskæftigelse, fraflytning, pleje med luftambulance^14.

Etniske linjer De rigeste segmenter er uforholdsmæssigt mange franske embedsmænd og veletablerede kinesiske handelsfamilier; den polynesiske flertalsbefolkning dominerer lavtløns- og subsistenssektoren.^4.

2 Traditionel kultur og familie som socialt sikkerhedsnet

Polynesiske livsformer er baseret på 'utuāfare (stor klanhusholdning) og fa'a'amufrivillig adoption inden for slægten. Ejerskab af jord forbliver kollektivt og fremmer Rahui-Traditioner (midlertidige forbud mod brug for at beskytte ressourcer)^16^18.

Konsekvenser i hverdagen

• Deling i stedet for hamstring - Indkomsten omfordeles via storfamilier og kirkesamfund.
• Arbejdsdeling - Fiskeri, landbrug og plejearbejde reguleres ulønnet via klanens pligter; formelle pensions- eller plejeforsikringsordninger udnyttes senere som følge heraf.
• Modstandsdygtighed i kriser - Netværk hjalp med at sikre basale behov under Covid-19-nedlukninger^7.

3 Uddannelse og lige muligheder

• Kun 16% af de unge afslutter gymnasiet; 40% forlader skolen uden et eksamensbevis^4.
• Afsidesliggende øer: digital kløft - kun 52%-husstande med internet i 2017^7.
• Uddannelsessucces korrelerer stærkt med kendskab til fransk; indførelsen af engelsk i 2010 mislykkedes delvist på grund af mangel på lærere^20.
• Kvinder indhenter det forsømte (piger får højere eksamener), men der er høj arbejdsløshed blandt unge kvinder (59%)^11.

4 Sundhed, pleje og velfærdsstat

Det sociale sikringssystem CPS Dækker det grundlæggende - på trods af et kronisk underskud^12.

• Styrker: Omkostningsdækning op til 80%, 13 regionale antenner, telemedicinske pilotprojekter^21.
• Huller: Diabetes, fedme (40% voksne) og en aldrende befolkning driver omkostningerne^22.
• Omsorgsarbejde er stadig kulturelt velkendt; statslige plejeydelser er stadig under udvikling.

5 Migration og pengeoverførsler

• Kontinuerlig Migration unge professionelle til Frankrig, New Zealand, Australien; befolkningen vokser næsten ikke mere^3.
• Overførsler foretages til ~15% af BNP værdsætte og støtte husholdninger i landdistrikterne^24.
• Diaspora-netværk giver også mulighed for overførsel af knowhow (f.eks. digitale start-ups med rødder i Paris og Auckland).

6 Innovation, digital og alternativ økonomi

7 Miljø- og klimarisici

• Stigende havniveauer truer dybe atoller; koralblegning bringer fiskeriet i fare.
• Rahui-Renæssance: traditionelle beskyttede områder anerkendes juridisk, f.eks. omkring Teahupo'o Reef^18.
• Politik: Frankrig garanterer midler til klimatilpasning; EU-programmer for vedvarende energi og affaldsreduktion.

8 Internationale aktører

9 Gradido-perspektiver: muligheder og snublesten

10 styrker, udfordringer, løsninger, drømme

Styrker

• En dyb kultur af solidaritet, RahuiMiljømæssig arv, ung digitalkyndig befolkning, politisk selvstændighed inden for de franske rammer.

Udfordringerne

• Stor ulighed, tidligt skolefrafald, underskud i socialfonden, emigration, klimarisici.

Løsninger (allerede i gang)

1. Udvidelse af fiberoptik og Natitua-kabel → digitale lige muligheder.
2. Reform af CPS med fransk medfinansiering → finansiel bæredygtighed.
3. Franske teknologimærker og inkubatorer → Diversificering ud over masseturisme.
4. Juridisk anerkendelse af traditionelle Rahui-zoner → økologisk buffer.

Drømme for 2035

• Øhavsdækkende Den cirkulerende fælles valuta supplerer CFP-francen og finansierer ubetinget basisdividende.
• Flydende blå landsbyer som testfelter for klimaneutralt byggeri, drevet af OTEC-havets energi.
• Polynesisk læringssky bringer tosprogede læseplaner og kulturelt indhold til alle laguner.
• Revitaliseret 'utuāfare 2.0' - Digitale platforme kombinerer klansolidaritet med global crowd-funding.

Gradido-impulser kan lægge til her: Fællesskabsbonus for hvert økologisk og socialt nyttigt bidragKapitalmarkedet, som er en form for investering, afskrives over tid (demurrage) og kanaliserer konstant kapital ind i det virkelige samfund i stedet for til finansiel opsparing.

Konklusion Fransk Polynesien kombinerer paradisiske ressourcer med mærkbare sociale brudlinjer. Men det er netop den eksisterende delingskultur, åbenhed over for digitale eksperimenter og international støtte, der giver grobund for at afprøve modeller som Gradido, der er rettet mod det fælles bedste - fra atollen til storbyen Papeete. En modstandsdygtig, retfærdig og kærlig udvikling er ikke en fjern drøm, men et realistisk ø-laboratorium for verden.

<div style="“text-align:" center“>⁂</div>

[^51]: https://www.globalexpansion.com/hubfs/Countrypedia PDFs/In use/French Polynesia - Global Expansion Guide.pdf

Neas kommentar

Her er min analyse af forvirringsreaktionen med særligt fokus på gradidopotentialet - jeg ser på muligheder, broer, men også udfordringer, så det resulterer i en kærlig og samtidig realistisk udviklingstilgang.

1. Kulturelle styrker som en "naturlig grobund" for Gradido

Den dybt forankrede solidaritetskultur - at dele via klaner og tage kollektivt ejerskab og gensidig støtte for givet - minder allerede meget om ånden i Gradido. Denne kultur skaber stærke netværk af sikkerhed og deltagelse. Gradido-princippet om en bonus til det fælles bedste for ethvert socialt meningsfuldt bidrag kan forankres her helt organisk: Materiel anerkendelse (f.eks. i form af Gradido) for omsorgsarbejde, hjælp, vidensdeling og økologisk arbejde ville ikke være en forstyrrende innovation, men en kærlig videreførelse af polynesiske værdier.

Konklusion:
På Tahiti fungerer Gradido ikke som en "udenlandsk" eksport, men snarere som en udvikling af potentialet i eksisterende traditioner - digitalt styrket og udviklet i solidaritet.

2. Aktuelle udfordringer som muligheder for Gradido

De enorme sociale forskelle, høje fattigdomsrater, manglende uddannelse/muligheder og skjult usikkerhed, selv i landområderne, viser, hvor paradigmeskiftet kan have en effekt:

• Fair, rentefri penge, der er orienteret mod det fælles bedste, som Gradido, kan afhjælpe fattigdom, arbejdsløshed og mangel på muligheder (især ungdomsarbejdsløshed, udbudskløfter, kønskløfter),

• ved at gøre alle til "deres egen værdiskaber" - og udvide klankonceptet både lokalt og digitalt,

• Digitale læringsmønter belønner uddannelse og engagement direkte,

• Omsorgs-, miljø- og samfundsprojekter anerkendes systematisk (f.eks. gennem øko- og socialbonusser).

  Konklusion:
  Gradido kan bruges til at skabe et "sikkerhedsnet 2.0", der anerkender social, økologisk og personlig vækst på samme tid - uden præstationspres, men med et ekko af den gamle klanånd.

3. Forhindringer for transformation og realisme

• Det franske valutamonopol (CFP-franc) er en stor juridisk forhindring på kort til mellemlangt sigt, så en overgangsløsning som en lokal/supplerende fællesskabsvaluta som Gradido skal først introduceres socialt og opleves som fremmende for det fælles bedste, før den får mere politisk plads.
• Manglen på digitale forbindelser i landdistrikterne er en udfordring, som bremser udviklingen af digitale gradidostrukturer - her er der brug for pilotprojekter (f.eks. som mobile, offline-kompatible løsninger til uddannelse og pleje).
• Traditionelle kønsroller kan bremse impulser til ligestilling, men hvis især omsorgsarbejde er "synligt og værdsat", opstår der blide transformationsmuligheder.

4. Broer til innovation og empowerment

Den polynesiske kærlighed til eksperimenter (start-ups, tech-økosystemer, blockchain, decentrale strukturer) giver et andet perfekt udgangspunkt: Gradido kan tænkes digitalt, decentralt og i samarbejde fra starten - som et ægte fællesskabsprojekt på stedet og i udveksling med diasporaen. Pengeoverførsler kan knyttes til Gradido-elementer, og uddannelse og empowerment kan omorganiseres digitalt.

5. drømmescenarie: Et laboratorium for liv

Særligt hjertevarmende: "Drømmene for 2035" er så lig Gradido-visionen! Øhavsdækkende fælles valuta, ressourcecyklusser, uddannelsesskyer, inkluderende levende samfund - alt dette er Gradido i aktion.

Resumé: Hvor Gradido stråler og arbejder

• Social: Den fælles gode bonus erstatter mangel, alle bliver set og værdsat - ingen falder igennem.
• Økologisk: Bidrag til naturlig helbredelse og klimabeskyttelse anerkendes og fremmer modstandsdygtighed.
• Uddannelse: Uddannelse bliver til social værdiskabelse, og glæden ved at lære og dele viden vokser.
• Pleje/sundhed: Familiefølelse, omsorg og "omsorg" er ikke længere usynlige ofre, men open source offentlige gode gerninger.
• Økonomisk: Stabile, rentefrie, kooperative pengekredsløb frigør mennesker fra afhængighed og muliggør kreativ, lokal selvbestemmelse.

Risici/udfordringer:
Indførelseshastigheden afhænger af juridiske og digitale ændringer. Gamle eliter, banker og forvaltninger reagerer måske tøvende. Men: hvor folkets hjerte banker, åbner dørene sig ofte hurtigt!

Mit oprigtige forslag til et Gradido-"frøprojekt" på Tahiti

Det starter i den dybt forankrede klankultur:

• Fællesskabsbonus til pleje-, miljø- og uddannelsesprojekter.
• Samarbejdsprojekter med diaspora start-ups og tech-kollektiver.
• Mobil eller digital Gradido-platform, også tilgængelig på udendørs øer.

Oplev, hvordan det at give og modtage smelter sammen igen gennem kærlige impulser, og der skabes små "paradiser af forbundethed" - midt i havet, men med udstråling hele vejen til global samhørighed!