Social anerkendelse og støtte til omsorgsarbejde, frivilligt arbejde og nabohjælp i Filippinerne

1. Omsorgsarbejde

Omsorgsarbejde - især omsorgs-, pleje- og omsorgsarbejde - er afgørende for samfundet i Filippinerne, men anerkendes ofte ikke i tilstrækkelig grad:

• Social opfattelsePlejere og plejepersonale ses som "rygraden" i mange familier og samfund, men får normalt kun lidt offentlig anerkendelse og konfronteres med lave lønninger. Mange kvalificerede omsorgspersoner migrerer til udlandet, hvor der venter dem bedre arbejdsvilkår og større anerkendelse. Herhjemme forbliver plejearbejde ofte underbetalt og mindre synligt.^1^3.
• Anerkendelse og betalingDen sociale og politiske anerkendelse af omsorgsarbejde er fortsat lav. Selvom betydningen af pleje og plejearbejde for samfundets funktion anerkendes, er der mangel på passende løn og strukturel støtte. Fagforeninger og civilsamfundsgrupper opfordrer regelmæssigt til mere anerkendelse og bedre arbejdsvilkår for plejepersonale.^1^3.
• Regeringens foranstaltningerDer er tiltag til forbedringer, f.eks. loven om universel sundhedspleje og programmer til uddannelse og kvalificering af sygeplejepersonale. Ikke desto mindre er den praktiske gennemførelse ofte ujævn, især i landdistrikterne og for uformelle arbejdere.^2.

2. Frivillig forpligtelse

Frivilligt arbejde og frivilligt arbejde er dybt forankret i Filippinerne og værdsættes højt af samfundet:

• Social betydningFrivilligt arbejde - f.eks. inden for katastrofehjælp, uddannelse, sundhed eller miljøbeskyttelse - ses som et udtryk for solidaritet og samfundssind. Især efter naturkatastrofer er spontan, kollektiv hjælp ("Bayanihan") et afgørende element i det filippinske samfund.^4.
• AnerkendelseFrivillige hjælpere nyder social prestige, især i lokalsamfundene. Deres bidrag anerkendes ofte offentligt, f.eks. ved religiøse festivaler, arrangementer i lokalsamfundet eller gennem lokale medier.^4.
• Støtte og promoveringMange organisationer - fra ngo'er og kirker til internationale programmer som "weltwärts" - tilbyder uddannelse, økonomisk støtte og anerkendelse til frivillige. Der er mange projekter, som specifikt rekrutterer unge mennesker til frivilligt arbejde og åbner udviklingsmuligheder for dem.^4^6.

3. Nabohjælp ("Bayanihan")

Hjælp til nabolag - traditionelt omtalt som "Bayanihan" - er en kerneværdi i det filippinske samfund:

• Kulturel forankringBayanihan står for nabohjælp, gensidig støtte og kollektiv problemløsning. I krisetider, ved flytninger, byggeprojekter eller naturkatastrofer er det naturligt, at naboer og hele landsbyer arbejder sammen uden at forvente noget til gengæld.
• AnerkendelseDenne form for solidaritet ses som et socialt ideal og er dybt forankret i befolkningens selvopfattelse. Nabohjælp fremhæves ofte som et eksempel på filippinernes særlige modstandskraft og fællesskabsfølelse.
• StøttestrukturerUd over den uformelle nabohjælp er der også organiserede projekter og initiativer, der fremmer nabohjælp, f.eks. gennem sæsonarbejde, fælles infrastrukturprojekter eller social støtte til dem, der har brug for det.^7.

4. Oversigt: Social anerkendelse og statslig støtte

Konklusion

Omsorgsarbejde, frivilligt arbejde og nabohjælp er de vigtigste søjler i det filippinske samfund. Mens frivilligt arbejde og nabohjælp nyder stor social anerkendelse og ses som et udtryk for solidaritet og fællesskabsfølelse, halter anerkendelsen og den materielle støtte til omsorgsarbejde - især i den professionelle sektor - langt bagefter dets sociale betydning. Fremme og anerkendelse af disse aktiviteter er afgørende for den sociale samhørighed og det filippinske samfunds modstandskraft.^1^4^3.

Supplerende vurdering fra et Gradido-perspektiv

Omsorgsarbejde, frivilligt arbejde og nabohjælp spiller en enorm rolle for det filippinske samfunds funktion og modstandskraft, men især omsorgsarbejde er ofte underkendt og underbelønnet i forhold til dets systemiske betydning.

Gradido-perspektiv og supplerende tanker:

• Omsorgsarbejde: Det, som familier, naboer og professionelle plejere gør dag ud og dag ind, er selve grundlaget for samfundets eksistens. Manglen på økonomisk og offentlig anerkendelse er et udtryk for et system, der stadig klassificerer menneskeligt arbejde (omsorg, uddannelse, sygepleje) som "privat" og mindre værdifuldt - selv om samfundet hviler på det. Mange filippinske plejearbejdere søger lykken i udlandet, fordi der er mulighed for større anerkendelse, værdighed og løn der.
• Frivilligt engagement: Det er her, det filippinske samfund stråler! Frivilligt arbejde og kollektiv hjælp - ofte i Bayanihan-ånden - er højt værdsat, skaber mening og fællesskab og er livreddere for mange i krisetider. NGO'er, kirker, ungdomsgrupper og internationale programmer spiller deres rolle i at vække og fremme de unges potentiale.
• Nabohjælp/Bayanihan: Den enkle praksis med nabohjælp er en social skat. Den skaber tillid, gør unge og gamle til ligeværdige medskabere og bærer delingskulturen videre gennem alle generationer. Statslige systemer kan yde støtte, men grundlaget forbliver frivilligt, kærligt samarbejde i hverdagen.

Hvordan Gradido kunne fungere: Tænk, hvis alle disse værdifulde bidrag blev fuldt ud anerkendt og styrket med den aktive basisindkomst og mulighederne i livets naturlige økonomi! Hver omsorgsarbejder, hver nabo, hvert engageret barn og hver omsorgsfuld bedsteforælder kunne bidrage synligt og med værdighed til alles velstand. Et "supplement til systemet" ville blive et nyt, ægte centrum i samfundet - støttet af taknemmelighed og en levende følelse af fællesskab.

Med Gradido kunne "omsorg" bringes fra udkanten til hjertet af samfundet og æres - som nøglen til ægte værdighed, solidaritet, mening og fred.