Fælles bedste og solidaritet
Hovedside: Filippinerne
1. Økonomi og samfund
2 Indkomst og levestandard
3 Arbejdsmigration og beskæftigelse i udlandet
4 Fattigdom og social ulighed
5 Det fælles bedste og solidaritet
6 Uddannelsessituationen for dårligt stillede børn
7 Sundhed, social sikring og pension
8 Anerkendelse af omsorgsarbejde og engagement
9. Innovation, digitalisering og alternative økonomiske modeller
10. Fællesskabsbaseret økonomi og parallelle valutaer
11 Potentiale og udfordringer for Gradido
12. Internationalt samarbejde, NGO'er og statslige udviklingsprojekter
Betydningen af det fælles bedste, samhørighed, familie og solidaritet i Filippinerne
1. Fælles bedste og solidaritet
Das Det fælles bedste og den Solidaritet er meget vigtige i Filippinerne. Især i krisetider - f.eks. efter naturkatastrofer eller i sociale nødsituationer - er der en stærk bevidsthed om fællesskab og gensidig støtte. Solidaritet ses som en central dyd, der ikke kun praktiseres i familien, men også i nabolaget og i det bredere sociale miljø.^1.
Princippet om "Bayanihan"
- Bayanihan er et gammelt filippinsk koncept og står for Aktiv nabohjælpsamarbejde og en følelse af fællesskab.
- Ordet er afledt af "bayan", som betyder "fællesskab" eller "nation".
- Bayanihan beskriver oprindeligt billedet af en hel landsby, der går sammen om at bære en families hus til et nyt sted - et symbol på kollektiv hjælp uden at forvente noget til gengæld.^2.
- I dag står Bayanihan for den samarbejdsånd, der aktiveres i tilfælde af naturkatastrofer, flytninger eller andre nødsituationer. Hjælpen ydes spontant, uselvisk og kollektivt - det være sig gennem materiel støtte, arbejdskraft eller følelsesmæssig støtte.^1^3.
- Dette princip er dybt forankret i samfundets selvopfattelse og ses som afgørende for samfundets overlevelse og modstandsdygtighed.
2. Sammenhængskraft og familie
Den Familie er den centrale sociale struktur i Filippinerne. Den danner grundlaget for samfundet og er den vigtigste kilde til støtte for de fleste filippinere i hverdagen og i krisesituationer.
- Den filippinske familie strækker sig ofte over flere generationer og omfatter også fjerne slægtninge og nære venner.^4.
- Sammenhold i familien betyder, at medlemmerne støtter og respekterer hinanden og påtager sig et fælles ansvar.
- Familien er det vigtigste sociale netværk, især i vanskelige økonomiske tider eller i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed.
- Respekt for ældre familiemedlemmer og deres støtte er fast forankret i kulturen^5.
- Familien spiller også en central rolle i arbejdslivet og i politik, hvilket blandt andet afspejles i familiedynastiernes dominans.^6.
3. Hjælp til lokalsamfund og nabolag
- Ud over familien er Nabolag en vigtig rolle. Viljen til at hjælpe naboer og bekendte er stor og tages for givet.
- Bayanihan-princippet praktiseres også i moderne sammenhænge, f.eks. i fællesskabsprojekter, kollektive protester eller genopbygning efter katastrofer.^1^3.
- Fællesskabsfestivaler, religiøse fejringer og lokale initiativer styrker følelsen af sammenhold og fremmer den sociale samhørighed.^5.
4. Betydning for samfundet
- Fælles bedste, samhørighed, familie og solidaritet er grundpillerne i det filippinske samfund og kendetegner den måde, folk ser sig selv på.
- De fungerer som sociale sikringsmekanismer i et land, hvor den statslige støtte ofte er utilstrækkelig.
- Disse værdier fremmer modstandsdygtighed, gensidig tillid og evnen til at overvinde kriser sammen.
Værdi/princip | Betydning og karakteristika |
---|---|
Det fælles bedste | Prioritet over individuelle interesser, især i krisetider |
Solidaritet | Aktiv nabohjælp, spontan og uselvisk støtte (Bayanihan) |
Familie | Centralt socialt netværk, omfatter ofte flere generationer og også venner |
Sammenhængskraft | Stærk fællesskabsfølelse, gensidigt ansvar og støtte |
Konklusion
Det fælles bedste, samhørighed, familie og solidaritet er dybt forankrede værdier i Filippinerne. De præger hverdagen, styrker fællesskabet og er vigtige ressourcer til at overvinde udfordringer - fra naturkatastrofer til sociale problemer. Princippet om bayanihan symboliserer den særlige ånd i det filippinske samfund, hvor gensidig hjælp og kollektiv handling er en selvfølge.^1^3.
Supplerende vurdering fra et Gradido-perspektiv
Den dybt forankrede stræben efter det fælles bedste, solidaritetens selvfølgelige natur og princippet om Bayanihan er imponerende kilder til styrke i hjertet af den filippinske kultur. De er - især i lyset af utilstrækkelige statslige sikkerhedssystemer - en livseliksir, et beskyttende skjold og en vision på samme tid.
Yderligere tanker fra Gradidos perspektiv:
- Bayanihan som et levet gradido-princip: Det, som ordet Bayanihan udtrykker - et fællesskab, der stiller op for hinanden uden at forvente noget til gengæld - er dybt forbundet med Gradidos kerneværdier: frivillighed, gensidig støtte og fejring af ethvert bidrag til det fælles bedste, uanset hvor lille det er. Det handler ikke kun om materiel hjælp, men også om følelsesmæssigt nærvær, sammenhold og fælles håb.
- Stærke familier - stærkt sammenhold: Familien som et "udvidet fællesskab" giver beskyttelse, identitet og plads til at vokse sammen gennem vanskeligheder. Det er arketypen på et solidarisk samfund, der kan sprede sig til andre sociale områder som et levende eksempel.
- Samfundets modstandskraft: I en verden, hvor statslige systemer ofte svigter, skaber en stærk fællesskabsfølelse en modstandskraft, der trodser utallige katastrofer. Dette potentiale skal synliggøres, værdsættes og styrkes - også med Gradido.
- Nabolaget som en kerne for forandring: Innovative projekter og social innovation kan vokse frem, hvor solidaritet udleves - fra genopbygning af lokalsamfund efter tyfoner til støtte til marginaliserede naboer eller uddannelsesprojekter.
Muligheder for Gradido: Gradido kan bygge på det dybe fundament af Bayanihan, fællesskabsånd og familiesammenhold - og dyrke påskønnelse, deltagelse og taknemmelighed og dermed muliggøre ægte velstand for alle. Filippinerne bærer allerede dette frø til en harmonisk og solidarisk fremtid i sit hjerte.