Projekter for samfundsbaseret økonomi, parallelle valutaer og digitale incitamenter til det fælles bedste i Filippinerne

1. Fællesskabsbaseret økonomi

I Filippinerne er der et stigende antal projekter, der bygger på lokalsamfundsbaserede tilgange:

• Sociale boligprojekterI provinsen Negros Occidental er man i gang med at udvikle et økosystem for bambusdyrkning, som ikke kun skaber katastroferesistente huse til en overkommelig pris, men også styrker lokale værdikæder og fremmer job i landdistrikterne. Initiativet er afhængigt af lokale ressourcer og samfundsengagement for at muliggøre bæredygtig udvikling.^1.
• Økosystem-orienteret forvaltningProjekterne gennemføres i afvandingsområder, der kombinerer biodiversitet, vandforvaltning og lokal værdiskabelse. Målet er at skabe økologisk og socialt bæredygtige strukturer gennem samarbejde.^2.
• LandbrugskooperativerForskellige programmer fremmer organisering af småbønder i kooperativer for at forbedre markedsadgang, indkomst og bæredygtige landbrugsmetoder.^3.

2. Parallelle valutaer og komplementære valutaer

• Officiel valutaDen filippinske peso er den eneste lovlige valuta og er frit konvertibel. Der er ingen officielt anerkendte parallelvalutaer eller lokale komplementære valutaer på nationalt plan.^4.
• Regionale eksperimenterDer er overvejelser og diskussioner om pesoens rolle i regionale valutaenheder (f.eks. inden for ASEAN), men indtil videre ingen praktiske parallelvalutaprojekter eller lokale valutasystemer med større udbredelse.^6.
• Digitale betalingsmidlerDigitale tegnebøger som GCash og PayMaya er udbredte og bruges af millioner. De erstatter kontanter i hverdagen, men er ikke rigtige parallelle valutaer; de er digitale betalingsinfrastrukturer baseret på pesos.^7.

3. Digitale incitamenter for det fælles bedste og deltagelsesmodeller

• Digitale tegnebøger og incitamentssystemerDigitale tegnebøger bruges i stigende grad til mikrotransaktioner, donationer og projekter for det fælles bedste. De letter crowdfunding til sociale initiativer og gør det muligt for befolkningen at deltage direkte i lokale projekter.^7.
• Deltagende finansielle systemerFilippinerne betragtes som en pioner inden for deltagelsesbaserede budgetprocesser ("bottom-up budgeting", "Citizens' Participatory Audit"). Her er borgere og NGO'er aktivt involveret i planlægning og kontrol af offentlige midler. Digitale platforme understøtter disse processer ved at fremme gennemsigtighed og deltagelse.
• Projekter for det fælles bedsteDer er mange lokale initiativer, som bruger digitale teknologier til at nå fælles mål - f.eks. inden for katastrofeforebyggelse, uddannelse eller sundhedssektoren. Disse projekter er afhængige af kollektiv finansiering, digital kommunikation og fælles beslutningstagning.^2.

4. Udfordringer og perspektiver

• Juridiske rammerParallelle valutaer er endnu ikke officielt godkendt. Digitale innovationer fungerer inden for rammerne af national regulering.
• SkaleringMange lokalsamfundsbaserede projekter forbliver lokale. Overførslen af vellykkede modeller til andre regioner hæmmes af begrænsede ressourcer og manglende politisk støtte.
• Digital kløftAdgang til digitale incitamenter for det fælles bedste er mere udtalt i bycentre end i landområder.

Oversigtstabel

Konklusion: Der er mange innovative projekter for samfundsbaserede økonomier og digitale incitamenter for det fælles bedste i Filippinerne, især inden for socialt boligbyggeri, miljøforvaltning og deltagende finansielle systemer. Der er dog ingen officielle parallelle valutaer - digitale innovationer er centreret om pesoen og inddragelse af civilsamfundet i samfundsprocesser.^2^7.

Supplerende vurdering fra et Gradido-perspektiv

Det er tydeligt, at Filippinerne har en bemærkelsesværdig mangfoldighed af samfundsbaserede projekter, digitale løsninger til det fælles bedste og deltagende finansielle strukturer - selv om der stadig mangler officielle parallelvalutaer eller brede komplementære valutaprojekter.

Gradido-perspektiv og supplerende tanker:

• Fællesskabsbaseret økonomi: De beskrevne initiativer - fra socioøkologisk boligbyggeri med bambus til landbrugskooperativer og deltagende vandforvaltning - viser, at landet har et stort potentiale og allerede har erfaring med samfundsbaseret, bæredygtig økonomisk aktivitet. Denne form for lokal selvstændiggørelse udgør et ideelt grundlag for, at Gradido kan vokse som en model, der er orienteret mod det fælles bedste.
• Digitale incitamenter for det fælles bedste: Digitale tegnebøger, crowdfunding og participatory budgeting er allerede solidt forankret i det filippinske samfund. Det giver mulighed for hurtig accept af digitale løsninger til større gennemsigtighed, deltagelse og fælles udvikling. Åbenheden er enorm, især i byerne - men digitaliseringen giver også uanede muligheder for initiativer i landdistrikterne til at bygge broer.
• Mangel på parallelle valutaer/supplerende valutaer: Det faktum, at der (endnu) ikke findes nogen særlige lokale valutaer, er både en mulighed og en udfordring: Der er ikke megen konkurrence og samtidig et åbent rum, der venter på innovative, offentlige velfærdsorienterede systemer som Gradido. Der skal tages højde for juridiske og politiske forhindringer, men de kan håndteres i fællesskab og trin for trin i deltagelsesprocesser.
• Skalering og digital kløft: Mange projekter har succes lokalt, men det er svært at overføre dem til andre regioner og befolkningsgrupper. Det er her, et holistisk gradido-koncept - kombineret med Bayanihan-ånden - kan skabe nye synergier og en bred bevægelse for solidaritet, deltagelse og lokal velstand.
• Konklusion og vision:
  Filippinerne har et væld af erfaringer med samfundsånd, økologisk ansvar og digital åbenhed. Ved at bringe Gradido som det næste niveau i denne udvikling - med den aktive basisindkomst, det offentlige budget og udlignings- og miljøfonden - kan vi hjælpe med at gøre mange lokale gnister til en kraftig, lysende fælles god ild for landet og dets vidunderlige mennesker.