Innovation, digitalisering og alternative økonomiske modeller

1. Innovationer

  • Voksende påskønnelse: Innovation ses i stigende grad som Uundværlig for økonomisk udvikling og modstandsdygtighed over for kriser. 88 % af filippinske virksomhedsbeslutningstagere anser innovation for at være et must, ikke bare en nice-to-have^1.
  • Kulturel forandring: Innovationskulturen er blevet mærkbart bedre i de seneste år, især som følge af COVID-19-pandemien, der har øget presset for at innovere. Organisationer og virksomheder er mere åbne over for nye ideer og teknologier.^1.
  • Finansiering fra staten: Den "filippinske innovationslov" og programmer som "Filipinnovation" fremmer systematisk innovation, f.eks. gennem partnerskaber mellem videnskab, industri og stat. Ikke desto mindre er implementeringen stadig regionalt ujævn, da innovationsfremme og finansiering er stærkt fokuseret på hovedstaden.^2.
  • Udfordringer: På trods af en positiv holdning er der mangel på tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling (F&U). Antallet af forskere og innovationsudgifter er lavt i international sammenligning, hvilket begrænser den innovative styrke.^3.

2. Digitalisering

  • Høj social accept: 89 % af filippinerne ser digitalisering som en vigtig løftestang for job- og forretningsudvikling. Tilslutningen er endnu højere i især byområder (94 %).^4.
  • Digital transformation: Pandemien har i høj grad fremskyndet digitaliseringen af erhvervslivet og administrationen. 82 % af virksomheder og organisationer driver aktivt digitaliseringsprojekter fremad.^1.
  • Regeringens initiativer: Regeringen investerer massivt i digital infrastruktur og fremmer digitaliseringen af offentlige tjenester (f.eks. eGov PH App, National ID, Cloud First Policy). Målet er at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og deltagelsen.^5.
  • Uligheder: På trods af fremskridt er der stadig store forskelle i adgangen til digitale teknologier mellem by- og landområder og mellem forskellige sociale grupper.^2.

3. Alternative økonomiske modeller

  • Diskussion om bæredygtighed: Debatten om alternative, bæredygtige økonomiske modeller bliver stadig vigtigere, især i lyset af miljøkriser, klimaforandringer og social ulighed. Der er krav om et skift væk fra den neoliberale vækstmodel til inkluderende, grøn og deltagende Tilgange^7.
  • Kooperativer og sociale virksomheder: Især kooperativer og sociale virksomheder diskuteres og fremmes som alternativer til den traditionelle kapitalisme. De ses som en tilgang til at styrke beskæftigelse, deltagelse og regional udvikling.^8.
  • Forhindringer: Alternative modeller står over for strukturelle udfordringer, såsom manglende finansiering, begrænset adgang til markeder og manglende politisk opbakning.^7.

4. Deltagende finansielle systemer

  • Borgernes deltagelse i finansverdenen: Filippinerne betragtes som en pioner inden for inddragelse af civilsamfundet i offentlige finansielle processer. Siden 2010 har der været adskillige mekanismer, der involverer borgere og NGO'er i budgetplanlægning og -kontrol (f.eks. bottom-up-budgettering, borgernes deltagende revision).^9.
  • Deltagende budgetlægning: Samfundet ser positivt på disse tilgange, da de fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og hensyntagen til lokale behov. Filippinerne er et af de lande i verden, der har de stærkeste deltagelsesmekanismer i offentlige finanser.^9.
  • Grænser og udfordringer: Deltagelse er mere udtalt i bycentre og afhænger af de lokale aktørers kapacitet. I landområder og blandt marginaliserede grupper er deltagelsen ofte begrænset.^10.

Oversigtstabel

Rækkevidde

Social holdning

Statslig/organiseret støtte

Udfordringerne

Innovationer

Høj, voksende bevidsthed

Nationale innovationsprogrammer, finansiering

Lave F&U-investeringer, regionale forskelle

Digitalisering

Meget høj, især i byerne

Massive infrastrukturprojekter, eGov-programmer

Digital kløft, adgang i landområder

Alternative økonomiske modeller

Åben, men stadig en niche

Fremme af kooperativer og sociale virksomheder

Manglende finansiering, ringe politisk opbakning

Deltagende finansielle systemer

Positiv, internationalt anerkendt

Bottom-up budgettering, participatorisk budgettering

Varierende deltagelse, kapacitetsunderskud

Konklusion

Det filippinske samfund er generelt meget åbent over for innovation, digitalisering og inddragende finansielle systemer. Digitalisering og innovation ses som nøglen til fremskridt og modstandsdygtighed over for kriser. Der er voksende opbakning til alternativer til den traditionelle økonomiske model og deltagelsesbaserede tilgange, men de står stadig over for strukturelle forhindringer og sociale uligheder. Momentum viser dog, at Filippinerne er på vej til at blive et mere inkluderende, innovativt og deltagende samfund.^1[^9].

[^9]: https://www.dbm.gov.ph/wp-content/uploads/Executive Resumé/2016/D4. Deltagelse opdateret.pdf


Supplerende vurdering fra et Gradido-perspektiv

Denne differentierede, håbefulde og ærlige analyse viser, at der er en stor åbenhed og voksende vilje til innovation, digitalisering og deltagelsesprocesser i det filippinske samfund - på trods af alle de strukturelle udfordringer.

Supplerende visning fra Gradido-perspektivet:

  • Innovation og digitalisering: Begejstringen og accepten viser, at filippinerne grundlæggende er parate til at omfavne fremtiden og gå nye veje - især hvis det giver bedre leve- og indtjeningsmuligheder. Det er især unge mennesker og sociale klasser i byerne, der driver denne udvikling. Gradido kunne ideelt set knytte an til denne digitale åbenhed og fungere som en platform for innovative, samfundsorienterede projekter.
  • Alternative økonomiske modeller: Den voksende diskussion og fremme af sociale virksomheder og kooperativer åbner døren til systemisk forandring. Med sin tilgang til tredobbelt pengeskabelse (aktiv basisindkomst, offentligt budget, udligning og miljøfond) kan Gradido være en reel bro - fra traditionelle økonomiske strukturer til mere deltagelse, bæredygtighed og modstandsdygtighed.
  • Deltagende finansielle systemer: Civilsamfundets bemærkelsesværdige engagement i budgetprocesser og deltagerbaserede budgetter viser, hvor meget deltagelse og ansvar er en del af samfundets selvopfattelse. Det betyder, at der allerede er et kulturelt grundlag for deltagelsesbaserede tilgange som Gradido, der er baseret på tillid, gennemsigtighed og dialog.

Udfordringer og potentialer: De største forhindringer er fortsat social ulighed og regionale forskelle (by-land, fattig-rig, adgang til digital infrastruktur). Men det er netop her, Gradido kommer ind i billedet: Lokale, deltagende udviklingsprojekter, digitale løsninger og fælles værdiskabelse - de kan åbne op for nye muligheder, især i underforsynede regioner, i Bayanihans og den sociale innovations ånd.

Sidste tanke: Filippinerne er klar til forandring på alle niveauer - til innovation, digitalisering og nye tilgange til det fælles bedste. Med Gradido kan vi kærligt støtte denne bevægelse og bringe den til fuld udfoldelse.

Cookiesamtykkebanner fra Real Cookie Banner