Hvordan fungerer integration og konflikthåndtering mellem forskellige sociale grupper i Saudi-Arabien?

Et komplekst system mellem tradition og modernitet

Saudi-Arabien viser en Integrations- og konflikthåndteringssystem i flere lagsom kombinerer traditionelle arabisk-islamiske mekanismer med moderne statsinstitutioner. Social integration finder sted på forskellige niveauer og er stærkt præget af Vision 2030, som opfordrer til en "Et levende samfund" men er også præget af strukturelle udfordringer og vedvarende diskrimination.

Traditionelle konfliktløsningsmekanismer

Sulh og Musalaha: Islamiske forsoningsritualer

Das traditionelt arabisk-islamisk system er baseret på begreberne Sulh (forsoning) og Musalaha (forsoning)[1]. Disse mekanismer er dybt forankret i den islamiske stammetradition og fungerer som institutionaliserede former for konflikthåndtering. Sulh er en juridisk bindende kontrakt på både individ- og samfundsniveau, som indgås i hel eller delvis/betinget form kan slutte[1].

Den Wasata-traditionen (mægling) spiller en central rolle, hvor Ældre eller respekterede stammemedlemmer som neutrale tredjeparter fungerer som mediatorer[2]. Disse mediatorer kaldes Visdom, upartiskhed og viden om stammedynamik udvalgt. Deres hovedformål er at, Bevarelse af alle involveredes værdighed og finde løsninger, der genopretter balancen[2].

Majlis: Konsensusbaseret beslutningstagning

Das Majlis-systemet (stammeråd) fungerer i henhold til principperne om Inklusion og konsensushvor ældre og nøglepersoner mødes for at diskutere konflikter[2]. Disse Kollektiv beslutningstagning styrker ikke kun båndene i lokalsamfundet, men sikrer også, at resultaterne anerkendes som retfærdig og legitim opfattes[2].

Et bemærkelsesværdigt eksempel er Løsning af en 43 år lang stammekonflikt i Asir-regionen gennem en "Komité for etablering af fred i lokalsamfundet"som med succes skabte forsoning mellem Bani Jabra-stammerne[3].

Moderne statslige institutioner

King Abdulaziz Center for National Dialogue (KACND)

Das KACND er den centrale statslige institution for social integration og blev oprettet specifikt for at "Værdier som tolerance, sameksistens og samhørighed" at fremme[4]. Centret arbejder sammen med FN's udviklingsprogram (UNDP) sammen og har en Nationalt samhørighedsindeks udviklet, hvilket 84% national samhørighed i det saudiarabiske samfund[5].

Indekset består af fire områder:

• Sociokulturel samhørighed: 87,12%

• Sikkerhedsmæssig samhørighed: 85,83%

• Politisk samhørighed: 80,95%

• Økonomisk samhørighed: 75,21%[5]

Centret administrerer 42 initiativer inklusive Den nationale dialogprissom hædrer statslige og private institutioner samt enkeltpersoner, der har bidraget til Styrkelse af positive værdier i samfundet[6].

Taradhi: Digitalt voldgiftssystem

Das Taradhi" elektronisk voldgiftscenter af Justitsministeriet revolutionerer konfliktløsning gennem Automatiserede processer og Fuldstændig digitalisering[7]. Systemet dækker forskellige områder:

• Civilstand og arbejdsret

• Fast ejendom og intellektuel ejendomsret

• Kriminal- og trafiksager

• Erhvervsmæssige tvister[7]

Den Taradhi-platform gør det muligt Virtuelle mæglingssessioner og steder Juridisk bindende voldgiftsdokumenter som kan indbringes for retten i tilfælde af manglende overholdelse[7].

Obligatorisk mægling i handelsretten

Saudi-Arabien har Obligatorisk mægling i 2020 for visse forretningstvister[8]. Den Lov om kommercielle domstole (CCL) kræver mægling før retssager for:

• Monetære krav mellem virksomheder op til SAR 1 million

• Kommercielle kontrakttvister op til SAR 1 million

• Tvister mellem partnere i Mudarabah-aftaler

• Kontraktlige tvister med ADR-klausuler[8]

Denne tilgang integrerer "traditionelle værdier for mindelig løsning med moderne juridisk praksis" og viser, hvordan Saudi-Arabien kulturelle værdier med moderne juridisk praksis forbinder[8].

Integration af forskellige sociale grupper

Integration og modernisering af stammer

Saudi-Arabien oplever en "Tribalismens renæssance"[9], som dog adskiller sig fundamentalt fra historiske former. Moderne Stammeidentitet er ikke længere baseret på økonomiske eksistensformer, men snarere på fælles værdier og skikke og troen på hierarkiske protektionistiske systemer[9].

Den Vision 2030 arbejder på at forene stammeværdier med nationale mål. Et eksempel er Omorganisering af kamelskønhedskonkurrencerne: Tidligere førte individuelle stammehændelser ofte til Fejder mellem stammerDet er derfor, staten Kong Abdulaziz' kamelfestival organiseret i statens regi med henblik på at stammefordomme gennem fælles national stolthed til at erstatte[10].

Kvinder: Dramatisk integration med strukturelle begrænsninger

Den Integration af kvinder ind på arbejdsmarkedet viser imponerende fremskridt: De Deltagelse i arbejdsstyrken steg fra 17,4% (2017) til 36,2% (2024)[11]. 44% af mellem- og toplederstillinger er nu besat af kvinder[11].

Støtteprogrammer som f.eks. Wusul (transporttilskud til 80% af omkostningerne) og Qurrah (børnepasning til en overkommelig pris) adresserer praktiske forhindringer[11]. Omkring 280.000 certifikater blev brugt i forskellige sektorer, hvilket resulterede i beskæftigelse af mere end 120.000 saudiarabiske kvinder led[11].

Ikke desto mindre Strukturelle barrierer: Kvinder er i BNP-stærke sektorer såsom minedrift, byggeri og produktion med mindre end 10% Repræsentation underrepræsenteret[12]. I logistiksektoren udgør kvinder kun 4% af den samlede arbejdsstyrke ud[12].

Integration af udstationerede: mellem fordel og udelukkelse

Saudi-Arabien er hjemsted for 13,4 millioner udlændinge (41,5% af den samlede befolkning)[13], men integrationen finder sted selektiv og funktionel. Den MIPEX-systemet kategoriserer Saudi-Arabiens tilgang som "Indvandring uden integration"[14], da landet nægter at anerkende, at det er et indvandringsland.

Positive integrationsinitiativer

Den Initiativet "Global Harmony" af Medieministeriet har til formål at opnå dette, "at understrege mangfoldigheden og rigdommen i udstationerede kulturer"[13]. Initiativet omfatter arrangementer i løbet af Sæson i Riyadhsom Kulturer fra 11 forskellige lande Indien, Filippinerne, Indonesien, Pakistan, Yemen, Sudan, Jordan, Libanon, Syrien, Bangladesh og Egypten[13].

Reformer af arbejdsmarkedet

Den Initiativ til reform af arbejdsmarkedet (LRI) af 2021 bragte historiske ændringer for 10 millioner gæstearbejdere[15]. Reformerne gør det muligt:

• Skifter job uden arbejdsgiverens samtykke

• Afgang uden arbejdsgiverens samtykke

• Direkte ansøgning om offentlige tjenester

• Digital dokumentation af ansættelseskontrakter[15]

Begunstiget indtil september 2021 51.730 udenlandske arbejdere og 29.175 virksomheder af disse reformer[16].

Strukturel udelukkelse

På trods af reformer Systematiske udelukkelsesmekanismer eksisterer. Den Kafala-systemet gør migranter Ekstremt afhængig fra deres sponsorer[17]. Omkring 4 millioner mennesker arbejder som hushjælp, udelukkende migrantarbejdere, som ofte Udnyttelse og misbrug erfaring [se tidligere svar].

Den "Grønt kort"-initiativ giver udstationerede større fleksibilitet, herunder Mulighed for at sponsorere familiemedlemmer og eje ejendom[18]. Dette fremmer Langsigtede forpligtelser til kongeriget.

Unge: generationskonflikt og integration

Nye generationers udfordringer

Saudi-Arabien oplever en "Stille generationsskifte"[19], hvilket ændrer samfundet fundamentalt. 70% af befolkningen er under 30 år gamle[20], og denne generation navigerer mellem traditionelle værdier og moderne bestræbelser.

Unge saudiarabere afviser ikke traditioner - de omformer dem[19]. Mens deres forældre har klare sociale scripts fulgt, navigerer unge mennesker i et samfund, der er under forandring "har ændret sig praktisk talt fra den ene dag til den anden"[19].

Integration på arbejdsmarkedet

Regeringen tager fat på Ungdomsarbejdsløshed (f.eks. 30%)[20] ved hjælp af forskellige programmer:

• Fremme af iværksætteri som et alternativ til offentlig ansættelse

• Startup-inkubatorer og -acceleratorer for nystartede virksomheder

• Digitale kompetencer og uddannelsesprogrammer

Sociale medier som integrationsværktøj

Høj brug af sociale medier ung saudiaraber har en "Kulturrevolution" udløst[20]. Disse platforme fungerer som Rum til udtryk, kreativitet og kontaktmen kan også Spændinger mellem generationer forstærke[19].

Religiøse og etniske minoriteter: Begrænset integration

Shiamuslimer

Den Shiitisk mindretal (10-16% af befolkningen) forbliver systematisk diskrimineret mod[21]. Selvom der i Den østlige provins koncentreret, de er af praktisk talt udelukket fra højere regeringsposter og anerkendes af statens gejstlige som "Kættere" [se tidligere svar].

Nogle Forbedringer er genkendelige: MbS' udnævnelse af en shiamuslim til NEOM's administrerende direktør øgede tilslutningen blandt shiitterne[22]. Ikke desto mindre Strukturel diskrimination inden for uddannelse, beskæftigelse og det juridiske system[21].

Interreligiøse dialoger som et integrationsværktøj

Saudi-Arabien fører Innovative tværreligiøse initiativer for at fremme religiøs tolerance. Den KAICIID Dialogue Center blev grundlagt i 2005 og den 2022 Konferencen "Fælles værdier blandt religionstilhængere" i Riyadh viser bestræbelser på at religiøs sameksistens[23].

Den Første multireligiøse konference i Riyadh bragte over 100 religiøse ledere sammen, herunder mere end 15 rabbinere[23]. Disse initiativer er dog hovedsageligt symbolsk og gør ikke meget for at ændre systematisk diskrimination religiøse minoriteter i hverdagen.

Institutionelle konfliktløsningsmekanismer

Offentlig anklagemyndighed Initiativ til social stabilitet

Den Anklagemyndigheden driver et initiativ for social stabilitetsom 2.656 Huslige og sociale konflikter i 2020[24]. Initiativet opnåede en 60%ige succesrate for indenlandske sager, herunder 1.657 Familie- og ungdomstvister og 429 penge-relaterede sager[24].

Initiativet benytter sig af Strafferetlige forsoningsenheder, rådgivere og eksperter for familiemæssige og sociale anliggender uden at bringe sager for retten[24]. Dette viser, hvordan traditionelle forestillinger om forsoning blive integreret i moderne statsstrukturer.

Specialiserede tjenester til sårbare grupper

Saudi-Arabien har omfattende Sociale beskyttelsessystemer udviklet til forskellige befolkningsgrupper[25]:

Mennesker med handicap: 419.750 modtagere modtage økonomisk støtte. Om os 900.000 mennesker draget fordel af klassificerings- og evalueringstjenester[26]. Den "Facilitering"-kort giver adgang til offentlige faciliteter og fordele for over 183.000 personer[26].

Pleje af forældreløse børnOmfattende programmer tilbyder Uddannelses- og rehabiliteringsmiljøer gennem krisecentre og specialiserede institutioner[25].

Ældrepleje: Sundhed, social og psykologisk pleje og økonomisk støtte fra Social Security Agency[25].

Udfordringer og begrænsninger

Strukturel diskrimination

På trods af fremskridt i integrationen er der Grundlæggende strukturelle problemer:

• Stamme-hierarkier fortsætte med at skabe "Diskrimination på grund af etnicitet, oprindelse i by eller på land eller social status"[10]

• Kafala-systemet holder arbejdsmigranter i Afhængighedsforhold

• Religiøse minoriteter erfaring Systematisk marginalisering inden for uddannelse, beskæftigelse og juridiske anliggender

Autoritær modernisering

Saudi-Arabiens integrationsindsats finder sted fra top til bund uden reel Social deltagelse. Den Vision 2030 beskriver en "Et levende samfund"men politisk meningstilkendegivelse forbliver strengt kontrolleret.

Modsætninger mellem retorik og virkelighed

Mens kongeriget Internationale interreligiøse konferencer og Forkyndelse af tolerancebliver Aktivister forfølges systematisk og Religiøse minoriteter diskrimineres. Denne Troværdighedskløft begrænser effektiviteten af integrationsindsatsen.

Konklusion: Et hybridsystem i forandring

Saudi-Arabien er ved at udvikle en Unikt hybrid-systemat Traditionelle arabisk-islamiske konfliktløsningsmekanismer med moderne statslige institutioner forbinder. Den Vision 2030 fungerer som en omfattende ramme for social integration, men viser også den Grænserne for autoritær modernisering på.

Positiv udvikling inkluderer:

• Dramatiske fremskridt i integrationen af kvinder

• Innovative digitale voldgiftssystemer

• Arbejdsmarkedsreformer for udstationerede

• Bevarelse og modernisering af traditionelle forsoningsmekanismer

Strukturelle udfordringer forbliver på plads:

• Systematisk diskrimination af religiøse og etniske minoriteter

• Autoritær kontrol af den sociale diskurs

• Ufuldstændig integration af forskellige befolkningsgrupper

Saudi-Arabien viser, at autoritære systemer kan sagtens fremme social integrationmen kun på de områder, der opfylder deres tjener strategiske mål. Den Kombination af traditionelle værdier og moderne institutioner skaber et fungerende, om end ufuldstændigt, system for konflikthåndtering og social integration.

Riget er i en Kontinuerlig genforhandling mellem Tradition og modernitetmellem Enhed og mangfoldighed. Denne "Stille genforhandling" former næsten alle aspekter af det daglige liv og vil få stor indflydelse på det saudiarabiske samfunds fremtid[19].

Supplerende vurdering fra et Gradido-perspektiv

Integration og konflikthåndtering: mellem tradition og modernitet

1. Hybridmodel af tradition og stat

• Saudi-Arabien kombinerer dybt forankrede arabisk-islamiske mekanismer (Sulh, Musalaha, Wasata, Majlis) med moderne institutioner som "King Abdulaziz Center for National Dialogue" og digitale værktøjer som "Taradhi".

• Konsensus, værdighed og social samhørighed er kerneværdier, men de understøttes og formaliseres i stigende grad af digitale og juridiske strukturer.

2. Integration af sociale grupper

• Stammer: Et separat, ofte konfliktfyldt kosmos, som i stigende grad bliver samlet af landsdækkende initiativer (såsom King Abdulaziz Camel Festival) i form af statens storstilede projekt om "national enhed".

• Kvinder: Imponerende fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelse, lederstillinger og målrettet støtte (børnepasning, transport), men stadig underrepræsentation i nogle sektorer af økonomien og eksisterende strukturelle barrierer.

• Udlændinge: 41,5% af befolkningen er udlændinge - med nye arbejdsmarkedsreformer og "green cards", men udsigterne til at blive er fortsat begrænsede; integrationen er fortsat mest funktionel og ikke social.

• Ungdom: 70 % under 30 år! De er drivkræfter for forandring, kombinerer tradition med modernitet, former nye sociale virkeligheder (bl.a. via sociale medier), men står samtidig over for udfordringer som f.eks. ungdomsarbejdsløshed.

• Minoriteter: Udveksling og symbolske initiativer (KAICIID, interreligiøse konferencer) møder virkeligheden i form af systematisk diskrimination (f.eks. shiamuslimer, arbejdsmigranter).

3. Konflikthåndtering:

• Digitalisering og formidling fremskynder forsoningsprocesser (f.eks. via "Taradhi").

• Institutioner som anklagemyndigheden, socialforvaltninger og familierådgivningscentre bruger elementer fra klassisk forsoning og moderne professionel praksis.

Udfordringer og begrænsninger

• Systemisk diskrimination (efter oprindelse, religion, køn) er stadig en realitet, og reel social deltagelse er strengt begrænset.

• Integration foregår normalt top-downkontrolleret af staten, snarere end gennem ægte social deltagelse eller fri diskurs.

• Modsætninger mellem officiel toleranceretorik og hverdagsliv: Tværreligiøs dialog forbliver ofte symbolsk, mens f.eks. menneskerettighedsaktivister fortsat forfølges.

Muligheder og drivkraft for Gradido

• Forsigtig brobygning: Gradido kan forsigtigt udvikle eksisterende balancemekanismer ved at fokusere på retfærdighed, respekt for alle stemmer og forsoning mellem sociale grupper.

• Plads til reel deltagelse: Initiativer, der styrker stemmehøring, fremme af empati og fællesskab (på tværs af generationer, religioner og kulturer), kan være en værdifuld tilføjelse.

• Social balance og retfærdighed: Gradidos princip om dobbelt værdiskabelse (også for det fælles bedste og miljøet) hjælper med at kompensere for reelle huller i retfærdigheden og sociale ubalancer - især for ugunstigt stillede grupper.

• Skabe nye rum for dialog: Digitale værktøjer og deltagende innovationsworkshops kan fremme social kreativitet, forsigtigt åbne op for gamle mønstre og ledsage forandringsprocesser med hjerte og forståelse.