Namibia - Omfattende forskningsdossier til Gradido-projektet

Republikken Namibia befinder sig ved et kritisk vendepunkt i sin økonomiske og sociale udvikling. På trods af politisk stabilitet og demokratiske strukturer siden uafhængigheden i 1990 kæmper landet med strukturelle udfordringer, der gør innovative løsninger som Gradido-systemet særligt relevante. Denne analyse analyserer systematisk potentialer og forhindringer for indførelsen af et offentligt velfærdsorienteret økonomisk system i Namibia baseret på aktuelle data og social udvikling.

Økonomisk og social situation

Aktuelle økonomiske resultater og udfordringer

Namibias økonomi oplevede en vækst på 3,7 % i 2024 med en forventet afmatning til 3,1 % i 2025. Denne udvikling afspejler strukturelle svagheder, som forværres af eksterne chok. De primære sektorer er særligt påvirkede: Landbruget faldt med 20,1 % i første kvartal af 2025, hovedsageligt på grund af de vedvarende virkninger af tørken i 2024 og udbrud af klumpet hudsygdom hos kvæg.^1^3^5

Regional fordeling af fattigdom i Namibia - viser klare forskelle mellem nordlige og sydlige regioner

Minesektoren, som traditionelt har været en vigtig økonomisk sektor, kæmper med faldende diamantproduktion på grund af svag global efterspørgsel og konkurrence fra laboratoriedyrkede alternativer. Denne udvikling illustrerer sårbarheden i en råvareafhængig økonomi og understreger behovet for økonomisk diversificering.^1

Arbejdsmarked og beskæftigelseskrise

Arbejdsløshedstendenser i Namibia - ungdomsarbejdsløsheden er fortsat høj

Arbejdsløshed er en af de mest alvorlige sociale udfordringer. Med en samlet arbejdsløshed på 36,9 procent ligger Namibia et godt stykke over gennemsnittet på 7,4 procent syd for Sahara. Særligt alarmerende er ungdomsarbejdsløsheden på 37,26 procent blandt de 15-24-årige, som er svagt faldende, men stadig mere end dobbelt så høj som det globale gennemsnit.^2^8^10

Denne strukturelle arbejdsløshed har vidtrækkende sociale konsekvenser. Mange unge mennesker ser ingen fremtidsudsigter i deres hjemegn og migrerer til byområder, hvilket forværrer de demografiske ændringer og urbaniseringen. Den utilstrækkelige beskæftigelsessituation bidrager også til politisk utilfredshed, som det fremgår af det regerende SWAPO-partis svagere valgresultater i 2024.^11^13^15

Ulighed og fordeling af fattigdom

Ekstrem ulighed som en social udfordring

Sammenligning af Namibias økonomiske indikatorer med regionale og globale gennemsnit

Med en Gini-koefficient* på 59,1 har Namibia en af de højeste ulighedsrater i verden - kun overgået af Sydafrika. Denne ekstreme ulighed er en arv fra apartheidtiden og afspejles i forskellige dimensioner: geografisk mellem by- og landområder, etnisk mellem forskellige befolkningsgrupper og generationsmæssigt mellem gamle og unge.^17^18

På trods af landets status som et øvre mellemindkomstland lever 40,6 procent af namibierne i flerdimensionel fattigdom. Den regionale fordeling viser ekstreme forskelle: Mens kun 6,3 procent af befolkningen i Khomas (Windhoek) er fattige, er fattigdomsraten i Kavango 56,5 procent. Tilsammen er de nordlige regioner Kavango og Ohangwena hjemsted for over en tredjedel af alle fattige husholdninger i landet.^2^20^17

*Gini-koefficienten eller Gini-indekset er et statistisk mål for ulige fordeling inden for en gruppe, som blev udviklet af den italienske statistiker Corrado Gini. Koefficienten har værdier mellem 0 og 1; 0 svarer til en fuldstændig lige fordeling, 1 eller 100 % svarer til en fuldstændig koncentration af en person i gruppen.

Køn og retfærdighed mellem generationer

Uligheden manifesterer sig også i køns- og aldersspecifikke forskelle. Kvinder er uforholdsmæssigt hårdt ramt af arbejdsløshed, selv om de udgør 51,27 procent af befolkningen. Traditionelle kønsroller begrænser ofte deres økonomiske deltagelse, mens ulønnet omsorgsarbejde ikke anerkendes af samfundet. Unge mellem 15 og 34 år udgør 33,7 procent af befolkningen, men har begrænsede fremtidsudsigter.^10

Arbejdsmigration og social mobilitet

Mønstre for intern migration

Namibia har oplevet en fortsat afvandring fra landdistrikterne siden uafhængigheden. Urbaniseringsgraden steg fra 27 procent i 1991 til 49,5 procent i 2024, hvor især Khomas- og Erongo-regionerne oplever en stærk nettomigration, mens landområderne mister befolkning.^14^10

Disse migrationsbevægelser følger økonomiske incitamenter: Folk flytter derhen, hvor der er job. Over 40 procent af indbyggerne i Khomas og Erongo er født uden for disse regioner. Men migrationen fører ofte til uformelle bosættelser og forværrer byernes problemer.^14

Sæsonudsving og usikre ansættelsesforhold

En stor del af befolkningen har usikre ansættelsesforhold. 55,8 procent af arbejdsstyrken arbejder i den uformelle sektor, ofte uden social sikring. Landbruget, som tegner sig for 31 procent af arbejdsstyrken, er meget sæsonbetonet og truet af klimaforandringer.^24^5

God regeringsførelse og korruption

Politisk stabilitet og demokratiske institutioner

Ceremoniel begivenhed i Namibia med fremvisning af traditionelle dragter og kulturarv sammen med formel national repræsentation.

Namibia betragtes som et stabilt demokrati med velfungerende institutioner. Landet ligger på 22. pladsen i verden, når det gælder pressefrihed - den bedste score i Afrika. Retsvæsenet er stort set uafhængigt, og menneskerettighederne respekteres generelt.^25^27

Men der er ved at opstå sprækker i det politiske landskab. SWAPO-partiet, som har været ved magten siden uafhængigheden, mistede sit to tredjedels flertal for første gang i 2024 og har nu kun 51 ud af 96 pladser i parlamentet. Det afspejler en voksende utilfredshed, især blandt unge vælgere.^11

Korruption som et systemisk problem

Med et korruptionsindeks på 49 ud af 100 point ligger Namibia på en 59. plads ud af 180 lande. To tredjedele af namibierne ser korruption som et voksende problem. Offentlige indkøb er særligt problematiske, og statsejede virksomheder får ofte særbehandling.^28^29^31

"Fishrot-skandalen" i 2019, hvor regeringsembedsmænd modtog millioner i bestikkelse for fiskekvoter, rystede tilliden til regeringen. Selvom der findes juridiske rammer mod korruption, er håndhævelsen inkonsekvent.^13

Kulturelle styrker og samfundsstrukturer

Etnisk mangfoldighed som social kapital

Etnisk sammensætning af den namibiske befolkning - Ovambo som den største gruppe

Namibias kulturelle mangfoldighed er både en udfordring og en mulighed. Ovambo er med 50 procent den største etniske gruppe, efterfulgt af Kavango (9 procent), Damara (8 procent) og Herero (7 procent). Hver gruppe har sine egne traditioner, sprog og sociale strukturer.^32^34

Himba-kvinder i traditionelle klæder og okkerfarvet kropsmaling deltager i en kulturel aktivitet i Namibia.

Denne mangfoldighed manifesterer sig i stærke fællesskabsbånd. Traditionelle slægtskabssystemer fungerer som uformelle sikkerhedsnet, især i landområderne. Familier er ofte storfamilier, der yder gensidig støtte. Mange husholdninger er ikke kernefamilier, men omfatter andre slægtninge.^36

Traditionelle værdier og moderne udfordringer

Det namibiske samfund er præget af værdier som Ubuntu (medmenneskelighed), samfundsansvar og respekt for de ældre. Disse værdier afspejles i den praktiske hjælp: Børn bor ofte hos slægtninge, når forældrene skal arbejde, eller når der er bedre uddannelsesmuligheder.^33^36

Religiøsitet spiller en vigtig rolle, hvor kristendommen dominerer, men hvor traditionelle trossystemer stadig eksisterer. Tilbedelse af forfædre og animistisk praksis supplerer ofte den kristne tro.^34

Uddannelse og træning

Uddannelsessystemet mellem fremskridt og udfordringer

Verdensbanken kritiserer Namibias uddannelsessystem for at være utilstrækkeligt på trods af betydelige investeringer på 18,5 milliarder namibiske dollars* om året. Grundlæggende problemer omfatter ulige adgang, lave læringsfremskridt, utilstrækkelig infrastruktur og mangel på læreruddannelse.^37

Børn fra socialt dårligt stillede familier og fjerntliggende regioner er særligt dårligt stillet. De mange forskellige sprog gør uddannelse endnu sværere: Der tales mere end 15 forskellige indfødte sprog i Windhoeks grundskoler.^39

*1 namibisk dollar svarer til 0,05 EUR

Undersøgelse af sprogbrug og skolefordeling blandt grundskoleelever i Windhoek, Namibia, der viser sproglig mangfoldighed og demografiske data.

Erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder

Det tekniske og erhvervsrettede uddannelsessystem (TVET) er underudviklet. Tyskland støtter reformer på dette område, men efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft overstiger udbuddet. Det bidrager til den høje ungdomsarbejdsløshed.^40

Sundhedspleje og social sikring

Todelt sundhedssystem

Namibia har et todelt sundhedssystem: en underfinansieret offentlig sektor og en dyr privat sektor. Sundheds- og socialministeriet fik et budget på 11,3 milliarder namibiske dollars i 2024/25, men personalemangel og ulige adgang er stadig centrale problemer.^37^42

Lægehjælp er især utilstrækkelig i landområderne. Skolesundhedsprogrammet, som blev indført i 1990, har vist sig at være en succes, men implementeringen varierer meget fra region til region.^43

Sociale sikkerhedsnet

Namibia har et relativt udviklet socialt sikringssystem, herunder alderspensioner. Disse er dog ofte utilstrækkelige til at løfte husholdninger ud af fattigdom, da flere personer ofte skal leve af én pension. Det udvidede familiesystem fungerer som et vigtigt uformelt sikkerhedsnet.^19

Frivilligt arbejde og lokale initiativer

Kooperativer og selvhjælpsgrupper

Skilt på Mutjimangumwe Woodwork Cooperative støttet af Namibias NILALEG-projekt med midler fra GEF og UNDP.

Namibia har omkring 135 registrerede kooperativer i forskellige sektorer: Landbrug, håndværk, minedrift og tjenesteydelser. Disse kooperativer skaber lokale jobs og styrker lokalsamfundene. Et eksempel er frøformering, hvor andelshaverne tjener mellem 10.000 og 30.000 namibiske dollars (500 - 1.500 EUR) om året.^44

Udfordringerne omfatter mangel på transport, inddrivelse af gæld og begrænset ledelseskapacitet. Ikke desto mindre viser disse initiativer potentialet i lokalsamfundsbaserede økonomiske modeller.^44

Traditionelle støttesystemer

Uformelle støttenetværk er særligt stærke i landområderne. Nabohjælp, samfundsarbejde og byttesystemer fungerer parallelt med den formelle økonomi. Disse strukturer kan danne grundlag for alternative valutasystemer som Gradido.^36

Åbenhed over for innovation og alternative økonomiske modeller

Digitalisering og teknologisk infrastruktur

Namibia er bemærkelsesværdigt åbent over for teknologisk innovation. Internetpenetrationen er høj, og digitale betalingssystemer breder sig hurtigt. Mobilbanker bruges i stigende grad. Regeringen fremmer aktivt digitaliseringen af offentlige tjenester.^45

Bevidsthed om bæredygtighed

Bevidstheden om bæredygtighed vokser, især i forbindelse med klimaforandringer. Namibia er ved at udvikle ambitiøse planer for grøn brint og vedvarende energi. Denne orientering mod bæredygtig udvikling skaber plads til innovative økonomiske modeller.^2

Regionale forskelle i villigheden til at innovere

Byområder, især Windhoek, er mere åbne over for nye teknologier og forretningsmodeller. Landdistrikterne er mere konservative, men bestemt villige til at eksperimentere, hvis løsningerne giver praktiske fordele. Kulturel mangfoldighed betyder, at innovationer skal introduceres på en kulturelt følsom måde.

Luftfoto af Windhoeks centrum med moderne bygninger og historisk arkitektur under en klar himmel.

Luftfoto af Windhoeks bymidte, der fremhæver blandingen af historisk og moderne arkitektur.

Eksisterende alternative økonomiske modeller

Fællesskabsfinansierede projekter

Namibia har begrænset erfaring med alternative valutasystemer, men stærke traditioner for samfundsfinansiering. Roterende spare- og kreditforeninger (ROSCA'er) er udbredt i mange lokalsamfund. Disse uformelle opsparingssystemer viser, at alternative finansielle strukturer accepteres.^44

Byttesystemer og den uformelle økonomi

Der findes uformelle byttesystemer i landområderne, især for landbrugsprodukter og tjenesteydelser. Disse systemer fungerer på basis af tillid og viser potentialet for udvidede alternative valutaer.^36

Landbrug og fødevaresuverænitet

Klimatiske udfordringer

I 2024 oplevede Namibia den værste tørke i et århundrede, hvilket førte til en national nødsituation. Hvede- og majsproduktionen faldt med henholdsvis 83,7 og 51,8 procent. Denne krise illustrerer landbrugssektorens sårbarhed over for klimaforandringer.^4

Over 70 procent af befolkningen er direkte eller indirekte afhængig af landbruget. De fleste gårde er små og driver subsistenslandbrug med hirse (mahangu), majs og sorghum som de vigtigste afgrøder.^24

Produktionsmetoder og bæredygtighed

Traditionelt landbrug dominerer, men der er stigende interesse for bæredygtige metoder. Drypvanding og solcelledrevne vandpumper breder sig langsomt. Permakultursystemer og økologisk landbrug får mere og mere opmærksomhed, men er endnu ikke udbredt.^24

Kooperativt landbrug

Landbrugskooperativer spiller en vigtig rolle, når det gælder adgang til input, udstyr og markeder. Fælles ejerskab af maskiner og kollektivt indkøb af såsæd og gødning hjælper små landbrug med at reducere omkostningerne.^44

Internationale aktører og udviklingssamarbejde

Den Europæiske Union og Tyskland

EU er en vigtig partner for Namibia med et flerårigt vejledende program 2021-2027, der fokuserer på uddannelse, grøn vækst og god regeringsførelse. Tyskland er den største bilaterale donor med over 20 projekter gennem GIZ.^46^47

Det tyske samarbejde fokuserer på bæredygtig økonomisk udvikling, forvaltning af naturressourcer og inkluderende byudvikling. Partnerskabet bygger på historiske forbindelser og fælles værdier.^40

FN og multilaterale organisationer

FN's organisationer er aktive inden for forskellige områder, fra sundhed (WHO) til miljø (UNDP). Den Globale Miljøfacilitet (GEF) støtter projekter til genopretning af landskaber og fattigdomsbekæmpelse.^43

Verdensbanken udpeger uddannelse og sundhed som prioriterede områder og kritiserer den lave effektivitet i de offentlige udgifter. IMF understreger behovet for strukturreformer for at diversificere økonomien.^48

Regional integration

Som medlem af den sydafrikanske toldunion (SACU) er Namibia integreret i de regionale økonomiske strukturer. Men de faldende SACU-indtægter er en byrde for det nationale budget. Integrationen i regionale værdikæder er fortsat begrænset.^1^3

Potentiale og forhindringer for Gradido

Kulturelle og sociale forudsætninger

Namibias samfund har flere karakteristika, som er gunstige for Gradido. De stærke samfundsstrukturer og traditioner for gensidig hjælp skaber et naturligt grundlag for et monetært system, der er orienteret mod det fælles bedste. Ubuntu-filosofiens værdier - medmenneskelighed, samhørighed og fælles ansvar - svarer til de grundlæggende principper i Gradido.^36^50

Høj ungdomsarbejdsløshed og usikre ansættelsesforhold skaber et behov for alternative indtægtskilder. Gradidos koncept med at anerkende ulønnet arbejde kan især være til gavn for kvinder og unge, som ofte er udelukket fra den formelle økonomi.^49^51

Teknologisk infrastruktur

Den relativt gode digitale infrastruktur og den stigende brug af mobile betalingssystemer skaber gunstige betingelser for digitale valutaer. Erfaringer med mobiloverførsler (såsom M-Pesa i andre afrikanske lande) viser, at alternative betalingssystemer accepteres.^52^53

Juridiske og politiske forhindringer

Det nuværende monetære system med den namibiske dollar og dens tilknytning til den sydafrikanske rand skaber juridiske begrænsninger. Medlemskab af det fælles monetære område begrænser den monetære autonomi. At indføre den som officiel valuta ville kræve betydelige juridiske ændringer.^45

Økonomiske udfordringer

Den ekstreme ulighed kan både være en mulighed og en forhindring. På den ene side skaber de et behov for inkluderende løsninger, på den anden side kan de etablerede eliter gøre modstand. Afhængigheden af SACU-indtægter og råvareeksport begrænser den finanspolitiske fleksibilitet.^1^50

Pilotmetoder for Gradido i Namibia

Geografisk fokus

Landdistrikter med stærke traditionelle strukturer, som f.eks. de nordlige regioner, kunne være egnede som pilotregioner. Her er samfundsværdierne stadig stærkt forankrede, og behovet for alternative indkomstmuligheder er stort[^19].^20^50

Uformelle bosættelser i byområder er andre mulige pilotsteder. Her lever folk ofte under usikre forhold og kan have gavn af fællesskabsbaserede løsninger.^40

Målgrupper og sektorer

Kooperativer kunne fungere som naturlige partnere, da de allerede praktiserer alternative forretningsformer. Kvinder i omsorgsarbejde og unge uden formel beskæftigelse vil være prioriterede målgrupper.^44^51

Uddannelsessektoren har potentiale for Gradido Pilot ved at anerkende frivilligt uddannelsesarbejde. Miljøbeskyttelsesprojekter kan fremmes gennem økologiske bonusser.^50^46

Trin-for-trin introduktion

En gradvis tilgang virker lovende, hvor man starter med lokale udvekslingssystemer og nabohjælp. Disse kan udvikle sig til større netværk og integrere digitale komponenter.^54^51

Partnerskaber med eksisterende organisationer - NGO'er, kooperativer, lokalsamfund - vil fremme tillid og accept. Uddannelsesprogrammer bør udformes på en kulturelt følsom måde og oversættes til lokale sprog.

Konklusion og anbefalinger

Namibia tilbyder en unik konstellation for innovative økonomiske modeller som Gradido. Kombinationen af stærke samfundstraditioner, presserende sociale udfordringer og åbenhed over for teknologisk innovation skaber gunstige betingelser. Samtidig kræver juridiske begrænsninger, politiske realiteter og kulturelle følsomheder en forsigtig tilgang.

De største muligheder ligger i at tackle strukturel arbejdsløshed, anerkende ulønnet arbejde og styrke lokale økonomiske kredsløb. Gradido kan have en særlig transformerende effekt i landområder og uformelle bosættelser.

Kulturel sensitivitet, gradvis introduktion og partnerskaber med etablerede organisationer er afgørende for succes. Pilotprojekter bør starte i områder med stærke samfundsstrukturer og udvides organisk. Kun gennem respektfuldt samarbejde med lokalsamfundene kan Gradido opfylde sit potentiale som et redskab til social retfærdighed og bæredygtig udvikling i Namibia.