"I en tid med stigende kriser er afhængighed af udenlandske fødevarer simpelthen uansvarligt. Vi bør producere alle de fødevarer, vi har brug for, lokalt, helst i økologisk kvalitet."
Kære læser,
Efter at Lieblingsstadt er blevet et sikkert sted, hvor folk kan bevæge sig trygt og ubekymret rundt dag og nat, tager borgmester Michael Miteinand fat på det næste store problem. Inspireret af Andernach, den succesfulde 'Spiselige By', vil han gøre Lieblingsstadt selvforsynende med fødevarer.
"I en tid med stigende kriser er afhængighed af udenlandske fødevarer simpelthen uansvarligt. Vi bør producere alle de fødevarer, vi har brug for, lokalt, helst i økologisk kvalitet," argumenterer Miteinand.
Kick-off-møde om selvforsyning med mad
Michael samler sit hold af eksperter. Han inviterer også byens foretrukne landmænd og gartnere til mødet. Mødet skal være starten på et "stort samarbejde for selvforsyning".
"Jeg har hørt, at man kan få enorme udbytter med permakultur på et meget lille areal. Hvem ved noget om det?" spørger han gruppen.
Sabrina, permakulturekspert og formand for favoritbyens gartneriforening, giver sit besyv med:
"Ja, det er rigtigt. Permakultur har til formål at efterligne naturlige økosystemer for at skabe bæredygtige landbrugssystemer. Det handler om at bruge jorden effektivt og samtidig fremme biodiversiteten."
Højt udbytte med permakultur
"Hvordan opstår de høje udbytter?" vil Michael vide.
"På den ene side gennem effektiv udnyttelse af pladsen: Permakulturprincipper involverer ofte vertikal dyrkning, f.eks. klatreplanter på vægge eller strukturer, bede i flere lag eller brug af små områder til en række forskellige planter. Det kan øge produktiviteten pr. kvadratmeter enormt.
Så gennem Jordens sundhedPermakultur fremmer teknikker som kompostering og mulching, der hjælper med at forbedre jordens frugtbarhed. Sund jord understøtter sunde planter, der giver bedre udbytte.
Derudover er der PlantediversitetVed at dyrke forskellige afgrøder kan skadedyr og sygdomme bekæmpes, og der kan produceres forskellige afgrøder på samme tid.
Dette resulterer i den ordsprogede Bæredygtighed af permakultursystemer. Ressourcer som vand bruges effektivt. Som et resultat forbliver udbyttet stort set stabilt, selv under tørke eller andre vanskelige forhold."
Findes der allerede eksempler?
"Hvor kan man finde gode eksempler på permakultur?", spørger Michael.
"Permakultur bruges over hele verden. Selv i ørkenområder er der vellykkede permakulturprojekter. Særligt imponerende med hensyn til Landbrug i byerne Jeg synes, at "Urban Homestead" i Pasadena, Californien, hvor en familie producerer en utrolig mængde mad på mindre end en kvart hektar."
"Kan du fortælle os mere om det?" spørger Siegbert, byens kasserer.
"Med glæde! The Urban Homestead producerer over 2700 kg mad om året. De har allerede dyrket over 400 forskellige slags frugt og grøntsager. De producerer også æg og honning.
Familien bruger forskellige bæredygtige metoder, herunder kompostering, vandbesparelse gennem drypvanding, solenergi og opdræt af høns og ænder til skadedyrsbekæmpelse."
"Det gør vi også," fortæller Reiner, som er økologisk gartner.
"Præcis! Vi i haveforeningen er også i høj grad afhængige af permakultur," tilføjer Sabrina, "derudover arbejder nogle af vores medlemmer med effektive mikroorganismer. Andre eksperimenterer med Agnihotra og elektrokultur - nogle med fantastisk succes."
Al viden er tilgængelig
"Sammen har vi en masse viden og knowhow," siger Michael glad, "så vi kan skabe et forsknings- og udviklingsprojekt: et pilotprojekt for selvforsynende klimavenlig byudvikling..."
"Jeg er sikker på, at der er tilskud til det," mistænker Siegbert.
Har vi nok dyrkbar jord?
"Lad os lave lidt grov matematik!" Siegbert tager sin lommeregner frem. "En kvart hektar producerer 2700 kilo mad om året. Lad os antage, at en person spiser et kilo om dagen, så er det 365 kilo om året. Så en kvart hektar kan brødføde lige under 7,5 personer. Det er 30 pr. hektar, så vi har brug for omkring 670 hektar til vores 20.000 indbyggere. Men det er ikke så dejligt varmt her, som det er i Californien."
"Sepp Holzer, den berømte 'landbrugsrebell', plantede citroner i 1600 meters højde i Østrig," forklarer Sabrina. "Men det kræver en masse viden og erfaring at få et sådant udbytte."
"Vores by har et areal på omkring 20 kvadratkilometer, hvoraf 25% er grønne områder, dvs. 5 kvadratkilometer eller 500 hektar. Omkring halvdelen af det er offentlig jord. Men vi vil jo ikke forvandle det hele til køkkenhaver, vel?" siger Siegbert.
Taghaver og lodret havebrug
"I nogle byer dyrker folk endda grøntsager på tagene. Og har du nogensinde hørt om lodret havearbejde? Folk planter grøntsager på væggene i deres huse. Betonørkener bliver til grønne oaser. Det er også godt for klimaet!" siger Jennie, byens klimamanager.
Økologisk og konventionelt - lad os samarbejde!
"Vi gartnere og landmænd er her stadig," indskyder Reiner. "Flere tusinde hektar bliver dyrket i området omkring Lieblingsstadt.
"De fleste landmænd dyrker konventionelt, ligesom os," påpeger Franz, "vi leverer stadig de højere udbytter."
"Ja, begge metoder har deres fordele og ulemper og kan være velegnede i forskellige sammenhænge," beroliger Michael, "lad os samarbejde - til alles bedste!"
Solidarisk landbrug
"Apropos samarbejde, kender I så SoLaWi?" spørger Jennie gruppen. "Solidaritetslandbrug er en landbrugsmodel, der sigter mod et tæt samarbejde mellem forbrugere og landmænd. I denne model bærer medlemmerne i fællesskab omkostningerne ved at drive en gård og deler høsten. Det er win-win for alle: landmændene har en sikker indkomst, og medlemmerne får frisk økologisk mad."
"Det er rigtig godt! Så sammen har vi nok områder, ideer og kompetencer til at gøre byen selvforsynende," siger Michael tilfreds. "Selvforsyning er en stor og omfattende opgave. Vi kan kun gøre det sammen. Vi bør teste de forskellige tilgange for deres anvendelighed og gerne afprøve flere metoder, som i bedste fald supplerer hinanden. Gradido, det velafprøvede honorarsystem, bør også genindføres. Det vil give os mange frivillige, som ønsker at arbejde entusiastisk mod dette store fælles mål."
Den "Fantastisk samarbejde kan også anvendes i landbruget. I det 11. afsnit af den populære serie "Gradido i yndlingsbyen" er grundlaget lagt for en selvforsynende fødevareproduktion i byen. Som med alle de tilgange, der er skitseret ovenfor, er samarbejde langt bedre end konkurrence. Frivilligt arbejde er i høj grad baseret på samarbejde. Ved hjælp af det frivillige aflønningssystem "Gradido" bliver frivilligt arbejde aflønnet med 20 Gradido i timen.
For Gradidos er der en række fordele og rabatter, som kan indløses hos lokale virksomheder. Derudover er der en livlig udveksling mellem borgerne. Det reducerer omkostningerne for alle involverede, og store projekter bliver mulige. En win-win-win-situation for alle!
Du er velkommen til at videresende denne serie til dit byråd, foreninger og håndværkere!
Hvis vi ikke gør noget nu, vil Nedadgående spiral væk. Vi bliver mere og mere afhængige af fødevarer fra udlandet, og vores hjemlige landbrug er ved at gå fallit.
Med Gradido og det store samarbejde skaber vi Opadgående spiraler at forme fremtiden på en positiv og bæredygtig måde. Sammen forvandler vi vores byer til levende og blomstrende oaser - vores yndlingssteder!
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Margret Baier og Bernd Hückstädt
Gradido grundlægger og udvikler